alt=""
alt=""

PENTAX OPTIO W90





Optio W90 er et nyt digitalt kompaktkamera med forbedrede egenskaber, der gør det mere vandtæt, støvtæt og stødsikkert. Desuden findes en ny funktion, som kaldes "Digital Microscope", der afslører detaljer, som er for små til at de kan opfattes med det blotte øje.

Via en forbedret forsegling af kamerahuset klarer Optio W90 undervandsfotografering ned til seks meters dybde. Det er vandtæt (IPX8 eller JIS Class 8) og usædvanlig stødsikkert, så det kan tåle et fald fra 1,2 meters højde. Optio W90 er desuden støvtæt (ifølge standarden IP6X eller JIS Class 6) og kan benyttes ved temperaturer ned til minus 10°C, hvilket gør kameraet perfekt til krævende udendørs aktiviteter. Batteriet rækker til to timers kontinuerlig brug.

Digital Microscope og en nærgrænse på én centimeter
"Digital Microscope" kombinerer makrofotografering med en nærgrænse på kun én centimeter med digital zoom, hvilket giver mulighed for at afsløre mikroskopiske detaljer i motivet. Tre LED-lamper på objektivets forkant belyser motivet, så det fremtræder tydeligt på LCD-skærmen, selv om afstanden er så kort, at kameraet skygger for motivet.

Opgraderet ansigtsgenkendelse - selv for hunde og katte
Optio W90 har opgraderet ansigtsgenkendelse (AF&AE), som på kun 0,03 sekunder detekterer op til 32 ansigter i billedfeltet og efterfølgende registrerer dem skarpt med optimal eksponering. Udover populære funktioner som det innovative filter "Small Face", kan kameraet ikke blot detektere menneskelige ansigter men også hunde og katte. Kameraet kan udløses automatisk i samme øjeblik, motivet vender sit ansigt mod kameraet.

Filmoptagelse i HD-kvalitet
Optio W90 kan optage perfekte filmklip i 16:9 HDTV-format (1280 x 720 pixels) med 30 billeder pr. sekund. Desuden findes en række redigeringsfunktioner: Stillbilleder kan uddrages fra filmklip, titelbilleder kan tilføjes i begyndelsen eller slutningen af et filmklip etc. Optio W90 er endog udstyret med en HDMI-udgang for enkel visning på TV.

Ekstra stor 2,7" LCD-skærm
På bagsiden af det lille kamerahus findes en 2,7" lysstærk LCD-farveskærm med 230.000 billedpunkter, horisontalt udvidet til 16:9-formatet. Den er antirefleksbehandlet for at give tydeligere billeder i kraftigt sollys.

Enestående billedkvalitet
Kombinationen af 12,1 mio pixels, Pentax' billedbehandling og et højtydende zoomobjektiv giver brillante kvalitetsbilleder med veldefinerede detaljer. Du opnår helt skarpe forstørrelser med formidabel randskarphed.

Optiskt 5X zoomobjektiv med 28 mm vidvinkel
Trods sit kompakte ydre har Optio W90 et optisk 5X zoomobjektiv med en brændvidde fra 5 til 25 mm (svarende til 28-105 mm i 35 mm formatet). Takket være dette store zoomområde kan kameraet benyttes til mange forskellige motiver fra flotte landskaber og gruppebilleder til situationsbilleder.

Tredobbelt billedstabilisering
1) Pixel Track SR - ved stillbilled-fotografering kompenserer "Pixel Track SR" (Shake Reduction) effektivt for rystelser ved at behandle de enkelte billeder.
2) Billedstabilisering med høj følsomhed - under svage lysforhold øger kameraet automatisk sin følsomhed op til ISO 6400, hvilket gør det muligt at benytte en kortere lukkertid. Dette minimerer på effektiv måde uheldige virkninger af kamerarystelser eller bevægelser i motivet.
3) Film SR - under filmoptagelse forhindres uskarpe billeder ved hjælp af et specielt software.

”Optio W90 har en spændende funktion, som kaldes "Subscreen Input", til visning af miniaturebilleder i displayets øverste venstre hjørne. Det kan anvendes som referencebillede, hvis man vil tage flere billeder fra samme vinkel og med samme forstørrelse, eksempelvis hvis man fotograferer fødevarer for at sammensætte en opskriftsamling”, siger Per Skog hos Focus Nordic, Pentax' svenske generalagent.

Flere finesser
1. Rem med karabinhage (kameraet kan f. eks. hænges på en rygsæk)
2. Vandtæt fjernkontrol O-RC1 (tilbehør) til trådløs fjernfotografering
3. Undervandshus ned til 60 meters dybde (levering i juni 2010)
4. Ny Collage-funktion til sammensætning af flere billeder
5. Nyt "Ink Rubbing" filter til fremstilling af en monokrom, kontrastrig udgave af et optaget billede
6. Automatisk valg mellem otte motivprogrammer
7. 12 digitale filtre til visuelle effekter i de optagne billeder
8. "Digital Wide" funktion til komposition af et ekstra vidvinklet billede fra to billeder (svarende til et billede, som er taget med et 21 mm objektiv i 35 mm formatet)
9. MediaImpression 2.0 software til billedvisning, redigering og arkivering

Link til producentens website: PENTAX

Alternativ til PDF-dokument

Udskriftsalternativ



Varenummer Produktnavn Lev. art.nr.
alt="" 2500016412 Sort 16412
EAN: 0027075164109
alt="" 2500016427 Grøn 16427
EAN: 0027075164246
alt="" 2500016442 Orange 16442
EAN: 0027075164383